Årstalsliste (ajourført februar 2004)
PRINT
ca. 200000 f.Kr.:	Neanderthal-mennesket.
ca. 30000:	Homo sapiens sapiens.
ca. 8000:	Spor af landbrugsproduktion i Mellemøsten.
ca. 3000:	De første højkulturer i Mesopotamien, Ægypten og Indien.
ca. 2500:	De store ægyptiske pyramider bygges.
ca. 2500:	De store ægyptiske pyramider bygges.
ca. 2000-1450:	Et blomstrende handelscentrum på Kreta omkring paladset Knossos.
ca. 2000-1500:	De såkaldte arier (et asiatisk nomadefolk) underlægger sig gradvist Nordindien og indfører kastesystemet.
ca. 1900-1600:	Et storbabylonisk rige omfatter det meste af Mesopotamien. Hammurabi (ca. 1792-1750) udsteder Hammurabis Lov.
ca. 1700:	Kinesisk højkultur opstår omkring Hvang-ho-floden.
ca. 1200:	Mykensk periode på det græske fastland. Troja erobres og ødelægges i den myteomspundne trojanske krig.
ca. 1000:	Stærkt jødisk kongedømme i Palæstina under kongerne David og Salomon.
776:	De første olympiske lege i Grækenland (de sidste lege i oldtidens Grækenland afholdt 393 e.Kr.).
753:	Rom grundlægges.
ca. 750:	Iliaden og Odysséen nedskrives (af Homér?). 600-tallet: Magtfulde herskere i Assyrien og Babylon. De første mønter fremstilles i Lilleasien.
594:	En større social krise i Athen udløser Solons reformer med et indgreb mod gældskrisen og en forøgelse af de lavere lags politiske indflydelse.
587:	Jerusalem erobres. Det babyloniske fangenskab (586-538). Dele af Det gamle Testamente nedskrives i denne periode.
ca. 550:	Perserriget ekspanderer.
ca. 510:	Efter en periode med tyranni (Peisistratos 560-27) og ustabilitet udbygges demokratiet i Athen med Kleisthenes´ reformer.
509:	Den sidste etruskiske konge fordrives fra Rom og republikken indføres. De efterfølgende ca. 200 år præges af kamp mod naboerne og trusler udefra. Nabobyen Veii erobres f.eks. i 396, mens gallere nordfra erobrer Rom (undtagen Capitol) i 390.
ca. 500:	Konfutse fremsætter i Kina sine tanker om den enkeltes indordning under familie og samfund, mens Buddha i Indien udspreder sit budskab om livet som lidelse.
490-79:	Perserkrigene. Efter en række slag - ved Marathon (490), ved bjergpasset Thermopylæ (480) og søslagene ved Salamis (480) og Platææ (479) opgiver Perserriget forsøget på at underlægge sig det græske fastland.
479-31:	Athens storhedstid. Byen og Parthenon - ødelagt af perserne - genopbygges for bl.a. midler, som indkræves af forbundsfællerne i Det deliske Søforbund. Trods demokrati er Perikles byens stærke mand (462-429), idet han til stadighed vælges til strateg.
431-404:	Den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta med Athen som taber.
399:	Sokrates (469-399) henrettes i forlængelse af nederlagskrisen i Athen.
387:	Platon grundlægger Akademiet (der først blev nedlagt ca. 900 år senere!).
338-323:	Filip af Makedonien erobrer Grækenland (338), og sønnen Alexander d. Store erobrer derefter området helt til Indus-floden. Dermed udbredes den græske kultur til hele Vestasien.
300-tallet:	Opførelsen af den kinesiske mur påbegyndes. Byggearbejdet fortsættes de næste ca. to tusinde år.
266:	Hele Italien under Roms overherredømme.
264-146:	Rom og Karthago kæmper om herredømmet i Middelhavsområdet i de 3 såkaldte puniske krige (den første 264-41, den anden 218-01, den tredje 149-46)
146:	Karthagos og Korinths ødelæggelse. Grækenland underlægges Romerriget.
90-46:	Urolig periode i Rom præget af magtkamp, borgerkrige og stærke mænd. Efter en krig med utilfredse italienske forbundsfællerne (90-88) udvides borgerretten til at gælde hele Italien. Efter borgerkrig mellem Marius og Sulla bliver Sulla diktator (82-79). I år 60 deles magten mellem Crassus, Cæsar og Pompeius i det første såkaldte Triumvirat, men efter Cæsars sejre i Gallien (58-51) anvender han sine legioner til at tage magten i Rom og blive valgt som diktator på livstid.
44:	Cæsar myrdes og ny borgerkrig starter.
31:	13 års kamp om magten efter Cæsars død afsluttes, da Cæsars nevø, Octavian, besejrer den sidste rival, Antonius og den ægyptiske dronning Kleopatra i søslaget ved Actium. Kleopatra begår efterfølgende selvmord, og Ægypten bliver den romerske kejsers personlige provins.
31 f.Kr.- 14 e.Kr.:	Augustus enehersker i Rom. Pax Romanum (den romerske fred) hersker i store dele af Europa og Vestasien i de næste 200 år.
ca. 4 f.Kr.:	Jesus fødes i Palæstina. Af tilhængerne opfattes han som jødernes Messias, af andre jøder som en svindler. Jesus korsfæstes af romerne ca. år 31 e.Kr., men genopstår ifølge tilhængerne. I den følgende periode opstår der kristne menigheder ud over Mellemøsten og Middelhavsområdet.
9 e.Kr.:	Romerne besejres af germanerne i Teutoburgerskoven.
54-68 e.Kr.:	Kejser Neros regeringstid i Rom præges af diktatur, intriger, pragtbyggeri, Roms brand (64) og efterfølgende kristenforfølgelser.
70:	Jerusalem ødelægges af romerne. Jøderne spredes ud over Middelhavsområdet.
79:	Pompeii og Herculanum begraves ved Vesuvs udbrud og tusinder af mennesker dør.
98-180:	Stabil periode i Rom under de såkaldte adoptivkejsere.
180-312:	Hyppige grænsekrige og indre magtkamp og borgerkrig under de såkaldte soldaterkejsere. Forsøg på at integrere yderområderne i riget ved at tildele også ikke-italienske indbyggere borgerret (212).
312:	Konstantin d. Store (306-37) besejrer en medkejser og magtrival i slaget ved den milviske bro og indfører religionsfrihed for de kristne i 313 - ifølge legenden fordi et kors kom til syne på himlen under slaget (som et tegn på Guds hjælp). Dermed er der fri bane for udbredelsen af kristendommen.
330:	Romerrigets hovedstad flyttes til Konstantinopel (i dag Istanbul) og dermed lægges grundstenen til en opdeling af det store rige i en østlig og vestlig del.
380:	Kristendommen bliver statsreligion under Theodosius d. Store (379-95), og andre religioner og andre opfattelser af kristendommen end den officielle forfølges.
395-476:	Romerriget går i opløsning. Efter en opdeling af riget i 395 i et øst- og et vestromersk rige svækkes det vestlige rige og kan ikke modstå folkevandringspresset fra nordøst. I 410 erobrer og plyndrer vestgoterne Rom, derefter trues Romerriget af de frygtede asiatiske nomaderyttere, hunnerne, der havde slået sig ned i Ungarn, og i 455 er det vandalerne, der plyndrer Rom.
476:	Den sidste vestromerske kejser afsættes af den gotiske høvding Odovaker. Det østromerske rige fortsætter derimod som Det byzantinske Rige indtil 1453.
476-800:	Den europæiske udvikling præges af folkevandringer og af feudalisering, men også af den kristne kirkes forsøg på at opbygge et kirkeapparat, der omfatter hele Europa.
600-1215:	Storhedstid for det kinesiske rige under Tang- og Sung-dynastierne. Hovedstaden Chang-an en millionby. Det såkaldte eksamenssystem indføres.
622:	Islams religionsgrundlægger Muhammed (født ca. 570) flygter fra Mekka til Medina. Ved hans død (632) har hans trosfæller sikret sig kontrollen over hele den arabiske halvø. Arabisk-muslimsk erobring i 600-700-tallet af Nordafrika, Spanien og Vestasien indtil Indus-floden. Et muslimsk fremstød stoppes ved Potiers i Midt-Frankrig 732. Mens der ikke skabes noget varigt muslimsk rige, går flere asiatiske erobrere over til islam: Det første muslimske rige i Indien ca. år 1000.
793:	Det første vikinge-plyndringstogt rammer det skotske kloster Lindisfarne. I de følgende århundreder hærger vikingerne i Nordvesteuropa. Danskerne erobrer England i 1013 og en efterkommer efter vikingerne, normannerhertugen Wilhelm Erobreren underlægger sig England i 1066.
800:	Frankerkongen Karl d. Store krones af paven til romersk kejser. Formelt er der tale om en genoprettelse af Romerriget, men Frankerriget, der bl.a. omfatter Tyskland, Frankrig og Italien splittes ved Karls død. Næste arvtager til Romerriget bliver Det tysk-romerske Kejserrige (962-1806).
1054:	Det endelige brud mellem Romerkirken og den græsk katolske kirke i Konstantinopel.
1066:	Normannerne under Wilhelm Erobreren erobrer England.
1077:	Striden mellem pavemagt og kejsermagt afsluttes i Canossa med kejseren som den tabende part.
1095-1268:	Korstogenes tidsalder. Det 1. korstog (1095-99) starter på pavelig opfordring. Jerusalem erobres (men tilbageerobres af muslimerne i 1187). Efterfølgende korstog 1145-47, 1189-93, 1202-04, 1228, 1268.
1215:	Magna Charta-håndfæstningen begrænser den engelske konges magt og sikrer befolkningen nogle grundlæggende rettigheder.
1219:	Den såkaldte mongolerstorm under Djengis Khan truer Europa. Der skabes et mongolsk kæmperige omfattende Kina i øst (med et mongolsk dynasti i Kina indtil 1368), Rusland i vest og Bagdad-kalifatet i syd.
1271-95:	Italieneren Marco Polos rejse til Kina.
1309-77:	Pavesædet flyttet til Avignon i Sydfrankrig. I en periode var der endda både en pave i Avignon og en i Rom.
1337-1453:	Hundredårskrigen mellem England og Frankrig udkæmpes på fransk område. Ved krigens afslutning har den engelske konge mistet sine franske besiddelser.
1348-50:	Under en stor pestepidemi ("den sorte død") dør op mod en tredjedel af Europas befolkning.
1400-1500-tallet:	Højrenæssancen i Italien. Den klassiske oldtid på mode i kunsten. Omfattende produktion og handel er grundlaget for en rig overklasse i de norditalienske byer og dermed for arkitekturens og billedkunstens blomstring.
1415:	Johan Hus brændes som kætter i Bøhmen.
ca. 1450:	Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, der starter en kommunikationseksplosion.
1453:	Osmannerne erobrer Konstantinopel. Det tusindår gamle byzantinske rige går under. Grækenland bliver en provins i Det osmanniske Rige.
1492:	De spanske konger Ferdinand og Isabella, der gennem ægteskab har skabt et forenet spansk kongerige, besejrer de sidste maurere i Granada. Spanske skibe under ledelse af Columbus opdager Amerika, mens portugisiske skibe allerede længe har afsøgt sejlruten langs Vestafrika.
1494:	Spanien og Portugal deler med pavens velsignelse den nye verden mellem sig ved den såkaldte Tordesillas-traktat.
1498:	Portugiseren Vasco da Gama når til Indien syd om Afrika. - Den religiøse fanatiker, Savanarola, brændes på torvet i Firenze (jf. billede i HHH s. 93).
1508-12:	Michelangelo udsmykker loftet i Det sixtinske Kapel.
1513:	Machiavelli skriver "Fyrsten".
1516:	Den engelske filosof, Thomas More, udsender bogen Utopia.
1517:	Den tyske munk, Martin Luther, starter sit religiøse oprør ved at slå 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.
1519-21:	Spanierne erobrer Aztekerriget.
1519-22:	Portugiseren Magellan gennemfører den første jordomsejling på 1083 dage.
1531-33:	Spanierne erobrer Inkariget. Sølvflåderne sejler mod Europa og gør Spanien til Europas førende land.
1534:	Den engelske konge, Henrik d. 8, bryder med pavekirken og opretter en særlig engelsk kirke "den anglikanske kirke". Thomas More kritiserer kongen og henrettes (1535).
ca. 1540:	Katolsk modreformation startes. Jesuitterordenen grundlægges. Omfattende heksebrændinger i både det katolske og det protestantiske Europa. Op til 100.000 ofre for heksebrændingerne i 1500-1600-tallet.
1543:	Kopernikus´ tanker om et nyt verdensbillede - hvor jorden bevæger sig rundt om solen - offentliggøres efter hans død af frygt for den kirkelige reaktion.
1558-1603:	Dronning Elisabeth I af Englands regeringsperiode. Elisabeth demonstrerer klart, at kvinder kan være lige så magtfulde, effektive og machiavellinske som mænd - i hendes regeringsperiode grundlægges Englands stormagtsstilling.
1572:	De nordlige Nederlande (Holland) gør oprør mod det spanske overherredømme. Den nye republik bliver en handelsstormagt i Europa. Massakrer mod de franske huguenotter i den såkaldte Bartholomæusnat.
1588:	Den engelske flåde besejrer "Den store spanske Armada". Dermed er England Europas førende sømagt.
1600:	Det engelsk-ostindiske handelskompagni grundlægges. I de følgende år opretter andre europæiske lande tilsvarende handelskompagnier. Filosoffen og fysikeren Bruno brændes i Rom.
1618-48:	Den såkaldte 30-årskrig - kulminationen på 100 års religiøs splittelse i Europa - udspiller sig på tysk område, men de fleste af Europas lande er involveret.
1620:	Den første større udvandring fra England til Nordamerika.
1622:	Stort indianerangreb på de hvide nybyggere i Virginia.
1639:	Japan isolerer sig fra omverdenen.
1649:	Den engelske konge henrettes efter borgerkrig (1642-49). Dermed er kongemagtens forsøg på enevælde slået fejl. Republik i England under Oliver Cromwell indtil 1658.
1651:	Den engelske filosof Thomas Hobbes udsender bogen Leviathan, hvori han argumenterer for nødvendigheden af enevælde. England indfører navigationsakten, ifølge hvilken handel til og fra England skal foregå på engelske skibe. Loven rammer Holland hårdt og betyder krig mellem de to lande, hvor England sejrer.
1661:	Den franske konge Ludvig XIV (regent 1643-1715) benytter en borgerkrig til at indføre enevælde i Frankrig.
1662:	Det engelske videnskabelige selskab, Royal Society, stiftes.
1683:	Tyrkernes fremrykning stoppes ved Wien.
1687:	Newton fremsætter sine love om universets indretning og lægger dermed grunden til den klassiske fysik.
1688:	Kong Karl d. 2. af England fordrives. Det konstitutionelle kongedømme sikres med "the Bill of Rights".
1694:	Den engelske nationalbank, Bank of England, oprettet.
1707:	Storbritannien dannes som en union mellem England (og Wales) og Skotland. Senere kommer Irland til (1801).
1751-72:	Oplysningstidens storværk - den store franske encyclopædi - udsendes.
1755:	Det hidtil kraftigste kendte jordskælv (8,7 på Richterskalaen) udsletter Lissabon og ryster samtidens optimisme og tro på fornuften-fremskridtet-forsynet.
1756-63:	Den såkaldte syv-årskrig i Europa (og de europæiske koloniområder). Efter fransk nederlag afstås Canada til Storbritannien.
ca.1765:	Teknologiske fremskridt i Storbritannien, bl.a. "Spinning Jenny" - en hånddrevet spindemaskine, som kunne gøre 16 spinderes arbejde - og James Watts første dampmaskine. Den industrielle revolution er i fuld gang.
1773:	Teselskabet i Boston.
1776:	Amerikanske kolonister gør oprør mod den britiske konge og udsteder den amerikanske uafhængighedserklæring. I uafhængighedskrigen (1776-83) støttes amerikanerne af Frankrig. Adam Smith udsender "The Wealth of Nations".
1789-94:	Den store franske revolution med en lang række markante begivenheder: Indkaldelse af stænderforsamlingen, Boldhuseden, stormen på Bastillien, Den store Skræk, menneskerettighedserklæringen, kvindetoget til Versailles, forfatningen, kongens flugtforsøg, krigen med Østrig og Preussen, septembermyrderierne, den almindelige valgret, henrettelsen af kongen og dronningen, rædselsregimentet, mordet på Marat, Robespierres henrettelse.
1792-1815:	Revolutionskrigenes tid - Frankrig i næsten permanent krig med skiftende alliancer af de øvrige europæiske stormagter.
1799:	Succésgeneralen, Napoleon (1769-1821), bliver konsul og kroner derefter i 1804 sig selv til kejser - som Romerrigets arvtager. Det tysk-romerske Kejserrige ophører til gengæld i 1806.
1812:	Efter stor militær succes og erobring af det meste af Europa lider Napoleon nederlag i den russiske vinter.
1812-14:	Krig mellem Storbritannien og USA.
1815:	Efter at være blevet afsat i 1814 og anbragt på Elba vender Napoleon tilbage, men lider efter 100 dage ved magten sit endelige nederlag ved Waterloo. Ved Wienerkongressen trækkes Europas grænser efter Napoleonskrigene. Stormagternes mål er at bevare enevælden, status quo og så få stater som muligt (Belgien tilsluttes f.eks. Holland, og Norge Sverige).
1816:	Argentina løsriver sig fra Spanien. Det øvrige Latinamerika følger efter i de næste år.
1823:	Monroedoktrinen, hvor USA reserverer det amerikanske kontinent til sig selv.
1825:	Efter lang tids kamp tillades fagforeninger i Storbritannien. Den første jernbane åbnes.
1829:	Grækenland uafhængigt af Osmannerriget efter den græske frihedskrig (1821-29).
1830:	Revolutionsbølge (julirevolutionen) breder sig ud over Europa med start i Frankrig. Belgien løsriver sig fra Nederlandene.
1833:	Negerslaveriet ophæves i de britiske kolonier.
1839-42:	Kina besejres af Storbritannien under opiums-krigen og tvinges til at åbne sine havne og afstå Hongkong.
1848:	Karl Marx og Fr. Engells udsender "Det kommunistiske manifest". Februarrevolutionen i Frankrig breder sig ud over Europa.
1851:	Louis Napoleon genindfører ved statskup kejserdømmet i Frankrig og kalder sig Napoleon III.
1851-64:	Taiping-oprøret i Kina med kaos, hungersnød og ca. 30 millioner døde.
1853-54:	Japan må bøje sig for vestlig kanonbådsdiplomati og åbne landet for handel og personer.
1853-56:	Krimkrigen. Storbritannien og Frankrig griber ind i krig mellem Rusland og Tyrkiet til støtte for sidstnævnte.
1857-58:	Sepoy-opstanden i Indien. Indien lægges ind under den britiske krone.
1859:	Charles Darwins teorier om "Arternes oprindelse".
1860:	Italiens samling - Rom dog først erobret fra Vatikanstaten og indlemmet i Italien i 1870.
1860:	Abraham Lincoln valgt til præsident i USA.
1861:	Livegenskabet ophæves i Rusland.
1861-65:	Den amerikanske borgerkrig med ca. 600.000 faldne. Nordstaterne sejrer, slaveriet ophæves, unionen bevares, Lincoln myrdes.
1864:	Den internationale Arbejderforening stiftes i London.
1866:	Preussen - under Bismarcks ledelse - besejrer kejserriget Østrig-Ungarn i kampen om magten inden for det tyske område efter at have erobret Slesvig-Holsten fra Danmark i 1864.
1867:	Preussen indfører almindelig valgret for mænd.
1867-68:	Meiji-magtskiftet i Japan betyder startskuddet til en voldsom japansk moderniseringsproces.
1869:	Den amerikanske delstat Wyoming indfører valgret for kvinder. Suez-kanalen åbnes.
1870-71:	Preussen besejrer Frankrig, og Tyskland samles under preussisk ledelse i Det tyske Kejserrige - udråbt i spejlsalen i Versailles. Et socialistisk oprør i Paris - den såkaldte Pariserkommune - nedkæmpes af hæren. Det franske kejserdømme afskaffes og erstattes af en republik.
1876:	General Custer lider nederlag i det sidste større slag mod indianerne ved Bighorn. Bells telefon (1876), Edisons glødelampe (1879), og tyskeren Benz´ bil markante eksempler på den voldsomme teknologiske udvikling.
1882:	Triplealliancen mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Italien. Storbritannien besætter Ægypten for næsen af Frankrig. Kapløbet om Afrika - imperialismens tidsalder - er i fuld gang.
1885:	Den indiske Nationalkongres dannes.
1889:	Verdensudstillingen i Paris med Eiffeltårnet som vartegn.
1892:	Fransk-russisk alliance som modvægt mod Triplealliancen.
1894-95:	Japan går sejrrigt ud af krig med Kina.
1896:	De Olympiske Lege genoptages.
1898:	Britisk-fransk sammenstød ved Fashoda i Ægypten. - Efter krig med USA mister Spanien Cuba, Filippinerne m.m.
1900:	Bokseropstanden i Kina vendt mod de fremmede bliver slået ned ved en fælles stormagtsindsats.
1903:	Brødrene Wright foretager den første flyvning i USA.
1904-05:	Japan besejrer Rusland i den russisk-japanske krig. - Krigsnederlaget fremkalder uroligheder i Rusland og fører til spontan dannelse af sovjetter i storbyerne. Den enevældige zar går med til indførelse af en rådgivende Duma, men demokratiseringen bremses i de følgende år.
1906:	Jordskælv i San Francisco med ca. 50.000 dræbte.
1907:	Tripleententen mellem Frankrig, Rusland og Storbritannien.
1908:	Jordskælv på Sicilien med ca. 100.000 dræbte.
1912:	Kejserdømmet afskaffes i Kina. - Den synkefrie luksusliner Titanic synker.
1912-13:	Krige på Balkan.
1914:	Attentatet i Sarajevo (28. juni) fører til østrig-ungarsk krigserklæring til Serbien (28. juli) og derefter til krig mellem Triplealliancen (excl. Italien) og Tripleententen (+ Japan og senere Italien).
1915:	Einsteins relativitetsteori.
1916:	Kolossale tab på begge sider i den fastlåste skyttegravskrig på Vestfronten.
1917:	Zardømmet bryder sammen i Rusland i marts. Tyskland indfører uindskrænket ubåds-krig for at ramme forsyninger fra USA til Europa, og USA går ind i krigen. - Bolsjevikkerne erobrer magten i Rusland i nov. 1917 og trækker Rusland ud af krigen, selv om de må afstå store landområder til Tyskland.
1918:	Trods sejren i øst må Tyskland opgive og våbenstilstanden erklæres d. 11. nov. kl.11. Oprør mange steder i Tyskland nedkæmpes med magt. Kejserriget Østrig-Ungarn går i opløsning. Der opstår en lang række nye stater i Europa.
1918-20:	Borgerkrig i Rusland mellem de røde og de hvide - de sidstnævnte støttet af udenlandske magter.
1920:	Versailles-traktaten, der pålægger Tyskland indskrækninger i suveræniteten og store erstatningsbetalinger. Folkeforbundet starter uden USA. - Weimar-forfatningen træder i kraft i Tyskland med Socialdemokratiet som det ledende parti. NSDAP stiftes med Adolf Hitler (1889-1945) som leder.
1921-28:	NEP-politikken i Rusland som reaktion på hungersnød, kaos og utilfredshed. Ved Lenins død (1924) udbryder magtkamp, der slutter med partisekretær Josef Stalins totale sejr og etablering af personligt diktatur (1928).
1922:	Fascisten Mussolini får magten i Italien.
1923:	Frankrig m.fl. besætter Ruhrområdet for selv at inddrive de manglende tyske erstatningsbetalinger. Den tyske økonomi bryder sammen. Hitler fejlslagne Ølstuekup. Unionen af socialistiske sovjetrepublikker - Sovjetunionen - dannes. Jordskælv i Tokyo-Yokohama-området med ca. 200.000 omkomne.
1926:	Tyskland optages i Folkeforbundet. En periode (ca. 1924-29) med stærk økonomisk fremgang i Europa og USA.
1929:	Wall-street-krakket oktober 1929 breder sig til Europa og udløser den "store krise" i 30erne med arbejdsløshed, konkurser m.m.
1930-32:	Nazisternes stemmetal i Tyskland stiger voldsomt.
1931:	Japan - der er hårdt ramt af verdenskrisen - angriber Manchuriet, mens omverdenen nøjes med protester. Naboen Kina svækket af borgerkrig.
1933:	Hitler udnævnes til rigskansler og får efter et dramatisk valg (med bl.a. Rigsdagsbranden) og en efterfølgende beslutning i Rigsdagen fuldmagt til at regere Tyskland.
1934:	Hitler skaffer sig af med både modstandere og hidtidige forbundsfæller (SA-lederne) i "De lange knives nat".
1935:	Italiens angreb på den selvstændige afrikanske stat, Abessinien, fører til (omend ineffektive) Folkeforbundssanktioner, men driver samtidig Mussolini i armene på Hitler.
1936:	Tyskland besætter det demilitariserede Rhin-område - en handling som på én gang forøger Hitlers popularitet og prestige i Tyskland og svækker Frankrigs muligheder afgørende for at dæmme op for et aggressivt Tyskland.
1936-39:	Den spanske borgerkrig. Oberst Franco starter en militær opstand mod den lovligt valgte, venstreorienterede regering og får støtte fra Italien og Tyskland, mens regeringen støttes af Sovjet og af Spaniens-frivillige fra andre europæiske lande. Storbritannien og Frankrig holder sig neutrale.
1937:	Japan angriber Kina.
1938:	Østrig indlemmes i Tyskland i marts (ved det såkaldte Anschluss). Hitler får derefter overdraget Sudeterlandet i september og indlemmer resten af Tjekkiet i marts 1939 i aftale med de slovakiske ledere, der samtidig udråber et selvstændigt Slovakiet.
1939:	En ikke-angrebspagt mellem de tidligere dødsfjender Hitler og Stalin (med en hemmelig deling af Polen, de baltiske lande m.m.) giver i august klar bane for et tysk angreb på Polen. Angrebet udløser en britisk-fransk krigserklæring, og 2.Verdenskrig begynder med en tysk lynsejr over og besættelse af den vestlige del af Polen. - Samtidigt besætter Sovjet de aftalte områder i øst og starter krig mod Finland.
1940:	Tyskland besætter Danmark-Norge og besejrer i løbet af få uger Frankrig. Europa er ved at blive Neuropa, idet en række østeuropæiske lande samarbejder med tyskerne.
1941:	Tysk-italiensk fremstød på Balkan med besættelse af Jugoslavien og Grækenland efterfølges af angreb på Sovjetunionen. Med et japansk angreb på Pearl Harbour i december 1941 er krigen nu en verdenskrig.
1942:	På Wannsee-konferencen i Berlin planlægger de nazistiske topledere Endlösung - den totale udryddelse af Europas jøder.
1942-44:	Den tyske offensiv i Rusland går i stå, og efterhånden presses Tyskland tilbage i Nordafrika, Rusland, Sydeuropa og fra 1944 (D-dag) også i Vesteuropa, mens den japanske ekspansion tilsvarende stoppes og skubbes tilbage i Asien.
1944:	Bretton-Wood-aftalerne skal sikre stabile valutakurser efter krigen med guld og dollar som de faste punkter.
1945:	På Jalta-konferencen februar 1945 træffes aftaler om den fremtidige verdensorden mellem Stalin, Churchill og Roosevelt. Efter Hitlers selvmord 30.april og Tysklands totale militære nederlag følger Tysklands overgivelse (4.-8. maj). På Potsdamkonferencen fastlægges Tysklandsordningen. Efter atombomber over Hiroshima og Nagasaki i august følger Japans overgivelse. Krigsforbryderproces afholdes i Nürnberg. FN stiftes i San Fransisco.
1946:	Churchill taler om jerntæppet ned gennem Europa og indvarsler den kolde krig.
1947:	Trumandoktrinen, Marshall-planen og dannelsen af Kominform. Indien og Pakistan bliver selvstændige stater. Millioner flygter og hundredtusinder dør. Gandhi myrdes af fundamentalistisk hindu (1948).
1948:	Den kolde krig skærpes: Tjekkoslovakiet kommunistisk efter Pragkuppet, Vestunionen dannes, OEEC dannes, D- marken indføres i vestzonerne i Tyskland, og russerne reagerer med Berlin-blokaden (1948-49). FN´s menneskerettighedserklæring vedtages. Staten Israel dannes og den første krig mellem jøder og arabere udkæmpes.
1949:	NATO dannes. - Kommunisterne vinder borgerkrigen i Kina. - Den første sovjetiske atombombesprænging.
1950-53:	Korea-krigen.
1952:	Kul- og stålunionen mellem Frankrig, Vesttyskland, Benelux og Italien. Grækenland og Tyrkiet optages i NATO.
1953:	Stalin dør. Sovjetiske tropper åbner ild mod østtyske arbejdere i Berlin.
1954:	Kolonimagten Frankrig lider nederlag og må opgive Vietnam trods økonomisk støtte til kampen fra USA siden 1950. Den amerikanske højesteret kender raceadskillelse forfatningsstridigt. Borgerretsbevægelsen går i offensiven.
1955:	Vesttyskland optages i NATO.
1956:	Den sovjetiske leder Khrushev fordømmer Stalin-tidens terror. Uro i Østeuropa. Sovjetiske tanks knuser ungarnsk opstand og ønske om udtræden af Østblokken. Britisk-fransk-israelsk fællesaktion mod Ægypten efter, at den ægyptiske leder Nasser har nationaliseret Suez-kanalen.
1957:	Sovjet opsender Sputnik. EF dannes.
1958-61:	"Det store spring fremad" i Kina resulterer i millioner af døde.
1959:	Fidel Castro afsætter diktatoren Batista på Cuba og kommer hurtigt i et modsætningsforhold til USA.
1961:	Berlin-muren opføres. Svinebugts-affæren på Cuba.
1962:	I den såkaldte Cuba-krise truer supermagterne med atomkrig. Ved krisens afslutning er der afspændingstræk: Den røde telefonlinje og atomvåbenaftale. Grænsekampe mellem Indien og Kina.
1963:	Den amerikanske præsident Kennedy myrdes i Dallas, Texas.
1964:	USA optrapper sin militære tilstedeværelse i Vietnam efter den såkaldte Tonkin-bugt-episode. Vietnam-demonstrationer i USA.
1965:	Grænsekampe mellem Indien og Pakistan.
1966:	Den store kulturrevolution starter i Kina.
1967:	Ved den såkaldte 6-dages-krig (5.-10.juni) besejrer Israel sine arabiske naboer og besætter ægyptiske, syriske og jordanske områder.
1968:	Det tjekkoslovakiske kommunistpartis reformprogram ("Prag-foråret") stoppes med magt af de øvrige Warszawapagt-lande. Den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King og præsidentkandidaten Robert Kennedy myrdes i USA. Det såkaldte ungdomsoprør med et særligt voldsomt forløb i Paris og Berlin.
1969:	Grænsekampe mellem Sovjet og Kina. De Gaulle trækker sig tilbage i Frankrig efter en bølge af oprørslignende protester i 1968-69. De første mennesker på månen.
1970:	Uro i Mellemøsten med kampe mellem den jordanske hær og palæstinensiske partisaner. Flere palæstinensiske flykapringer. USA-indmarch i Cambodia i forsøg på at skabe et krigsgennembrud i Vietnam. Fire studenter dræbt under Vietnam-demonstrationer i USA. Uroligheder i polske Østersø-byer tvinger regimet til indrømmelser.
1971:	Amerikansk-kinesisk kontakt. Kina bliver optaget i FN og medlem af Sikkerhedsrådet med vetoret. Taiwan udelukkes. USA opgiver guldindløseligheden og nedskriver dollarens værdi. Indien støtter med væbnet magt Bangladesh (Øst-Pakistans) løsrivelse fra det øvrige Pakistan.
1972:	Den første FN-konference om miljø-problemer i Stockholm. Den amerikanske præsident Nixon på officielt besøg i både Peking og Moskva. Palæstinensisk gidselaktion under olympiaden i München. SALT-aftalen - den første kernevåbenbegrænsningsaftale mellem de to supermagter - indgås.
1973:	Storbritannien medlem af EF sammen med Danmark og Irland. Våbenhvileaftale i Vietnam. Supermagten USA opgiver sit engagement. Endnu en devaluering af den amerikanske dollar. Senatet starter de Watergate-afhøringer, som ender med præsident Nixons afgang i 1974. Efter flere års øst-vesttilnærmelser optages både Vesttyskland og DDR i FN - delingen er tilsyneladende permanent. Oktober-krigen i Mellemøsten forløber i starten gunstigt for Ægypten. Olieprisstigninger og arabiske trusler om olieboykot gør krigen til et globalt anliggende. Samtidig skaber den vestlige afhængighed af olien og dermed arabiske sheiker m.fl. et opfattelseschok - den såkaldte oliekrise.
1974:	Diktaturet afskaffes i Portugal, og landet afvikler som den sidste større kolonimagt sit kolonirige i Afrika. Udbredte økonomiske krisetendenser i Europa og USA med arbejdsløshed, stagnation, inflation, betalingsbalanceunderskud og statsbudgetproblemer.
1975:	Ved den europæiske sikkerheds- og samarbejdskonference i Helsingfors dannes CSCE (senere OSCE). Borgerkrigen i Vietnam afsluttes med Saigons fald. Franco dør i Spanien, og diktaturet afvikles ad fredelig vej.
1976:	Formand Mao dør i Kina. Deng Xiaoping-linjen med en blanding af markedsøkonomi og partikontrol. Pol-pot-regimet (de røde khemer) omformer med magt Kampuchea til et kommunisisk bondeplan-samfund. 1-2 millioner mennesker skønnes omkommet/dræbt/myrdet i perioden 1976-78. Jordskælv i Kina med mellem 100.000 og 800.000 omkomne.
1977:	Den ægyptiske præsident Sadat besøger Israel og fordømmes voldsomt af de andre arabiske lande.
1978:	Aftale mellem Ægypten og Israel i Camp-David, USA. En polak vælges som den første ikke-italiener i århundreder til katolsk pave. Grænsekrig mellem Kina og Vietnam.
1979:	Fundamentalistiske muslimer under ayatollah Khomeini vælter det vestligt orienterede shah-styre i Iran. Den amerikanske ambassade i Teheran besættes og personalet holdes som gidsler i over et år. Margaret Thatcher britisk premierminister. Sovjetunionen griber militært ind i Afghanistan for at støtte den vaklende regering. Forholdet mellem supermagterne forværres, og iagttagere begynder at tale om en ny kold krig.
1980:	Irak angriber Iran og dermed starter en konflikt, der varer i mere end 8 år og kræver millioner af ofre. Dannelsen af Solidaritet i Polen.
1981:	Den fhv. skuespiller Ronald Reagan indsættes som amerikansk præsident. Undtagelsestilstand i Polen. Den fri fagforening Solidaritet forbydes.
1982:	Den såkaldte Falklandskrig mellem Storbritannien og Argentina resulterer i britisk sejr.
1984:	Indira Gandhi myrdes af sikhiske sikkerhedsvagter.
1985:	Gorbatjov bliver partileder i Sovjetunionen og proklamerer Glasnost og Perestrojka.
1986:	Spanien og Portugal medlemmer af EF. EF-traktat om "Det indre marked". Den svenske statsminister Olof Palme myrdes. Kernekraftulykken i Tjernobyl.
1987:	Topmøde mellem supermagtslederne i Reykjavik. Gorbatjov satser voldsomt på et forbedret forhold til USA.
1988:	Sovjetisk tilbagetrækning fra Afghanistan indledt. Våbenhvile mellem Iran og Irak.
1989:	Den kinesiske ledelse knuser en studenterdemonstration på Den Himmelske Freds Plads med magt. Omvæltningsbølge i Østeuropa startende i Polen og Ungarn fører i november til Berlin-murens fald og derefter til magtskifte i Tjekkoslovakiet og Rumænien, hvor lederen Ceausescu henrettes. Iransk fatwa (dødsdom) udstedes over Salman Rushdie på grund af bogen "De sataniske vers".
1990:	Irak under Saddam Hussein besætter den olierige nabostat Kuwait. Tyskland genforenes. Nelson Mandela løslades i Sydafrika og apartheid-systemets afvikling igangsættes. Det kommunistiske parti i Sovjet ophæver sit magtmonopol og går ind for markedsøkonomi.
1991:	Ved operation "Ørkenstorm" tvinges Irak militært ud af Kuwait. Slovenien og Kroatien erklærer sig selvstændige - den jugoslaviske opløsnings- og borgerkrigsproces starter. Warszawa-pagten og Comecon opløses. Efter sammenbruddet af et gammelkommunistisk kupforsøg i Moskva opløses Sovjetunionen, og en række nye stater opstår. Rajiv Gandhi myrdes i Indien. Traktat om "Den europæiske Union" vedtages i Maastricht.
1992:	Tjekkoslovakiet deles fredeligt i to stater (Tjekkiet og Slovakiet). FN sender fredsstyrke til Jugoslavien. Militær FN-intervention i det opløsningsprægede Somalia. Verdensmiljøtopmødet i Rio de Janeiro. Militæret overtager magten i Algeriet efter islamisk fundamentalistisk valgsejr. Raceoptøjer i Los Angeles efter politivold mod sort biltyv. Danske vælgere stemmer nej til Maastricht-trakten.
1993:	EF skifter navn til EU, og det danske problem løses med Edinburgh-aftalen. Bombeeksplosion i World Trade Center, New York. Bill Clinton tiltræder som præsident i USA. Israel og PLO anerkender hinanden i den såkaldte Oslo-aftale. Præsident Jeltsin indsætter tropper mod parlamentet i Rusland.
1994:	Rusland indsætter tropper i det oprørske Tetjenien. "Partnerskab for fred"-aftale indgås mellem NATO og de tidligere Warszawapagt-lande. ANC sejrer ved de første frie valg i Sydafrika. Massakrer, borgerkrig, flygtninge- og hungerkatastrofe i Rwanda. Jødisk fanatiker skyder 29 bedende muslimer i Hebron.
1995:	Aftale mellem Israel og PLO om palæstinensisk selvstyre. Den israelske regeringschef Rabin myrdes ved fredsmøde i Jerusalem. Dayton-fredsaftalen om Bosnien efter NATO-bombardement af serberne. NATO-styrke overvåger våbenhvilen. En serie af giftgasattentater i Japan iværksat af religiøs gruppe. Jordskælv i Kobe i Japan. FN forlader Somalia efter en mislykket fredsintervention. Den sorte sportsstjerne O.J. Simpson frikendes overraskende for dobbeltmord. Et anti-regeringsbombeattentat i Oklahoma City kræver 168 dødsofre.
1996:	Våbenhvileaftale i Tetjenien med omgående russisk troppetilbagetrækning. Afghanistans hovedstad Kabul erobret af den islamisk fundamentalistiske Taliban-milits.
1997:	Hongkong overgår fra Storbritannien til Kina. Traktatforhandlinger i EU resulterer i Amsterdam-traktaten. Labour-partiets leder, John Major, bliver premierminister i Storbritannien efter 18 års konservativt styre. Voldsom økonomisk krise i Asien med faldende valutakurser og børskurser, der spreder sig fra land til land og bl.a. medfører vækst- og arbejdsløshedsproblemer. En række stater får hjælp fra IMF, men må samtidig indrette den økonomiske politik efter IMF´s krav. Økologisk krise i Syd-østasien på grund af brændende skove i Indonesien. Fem-år-efter-Rio-møde i Kyoto i Japan resulterer efter hårde forhandlinger i den første aftale om begrænsning/nedskæring af CO2-udslippet.
1998:	Det indonesiske samfund på randen af sammenbrud og borgerkrig. Præsidenten, Suharto, tvinges til at gå af. Fredsaftale i Nordirland efter 25 års borgerkrig og mere end 3000 dræbte. EU starter optagelsesforhandlinger med en række østeuropæiske lande. Stadigt voldsommere konflikt i den serbiske provins, Kosovo, mellem det albansk-muslimske flertal og det serbiske politi og paramilitære tropper. Anti-globaliseringsbevægelsen Attac dannes i Frankrig.
1999:	Konflikten i Kosovo resulterer i store flygtningestrømme til nabolandene og til forlydender om serbiske massakrer mod Kosovo-albanerne. NATO-bombning af Serbien. Efter mere end 2 måneders bombardement af bl.a. den serbiske hovedstad, Beograd, opgiver den serbiske leder, Slobodan Milosevic, og serberne trækker sig ud af Kosovo, der opnår selvstyre inden for Forbundsrepublikken Jugoslavien. Den nye ordning administreres af FN og beskyttes af en NATO-styrke (KFOR).
2000:	En sygdomssvækket Boris Jeltsin forlader ved årsskiftet præsidentembedet i Rusland før tiden og overlader magten til Vladimir Putin. Senere på året vælges Putin til præsident med 53% af stemmerne. Rusland genoptager borgerkrigen i Tjetjenien. En ny intifada rettet mod Israel starter i september 2000 efter Likud-lederen, Ariel Sharons besøg på Tempelbjerget. Palæstinensernes nye våben er selvmordsaktioner ind i selve Israel. Israel svarer hårdt igen med bombardementer og gentagne besættelse af palæstinensiske områder. Endnu en ændring af EU-spillereglerne i den såkaldte Nice-traktat. Traktaten styrker bl.a. de store landes magt i Ministerrådet.
2001:	George W. Bush bliver amerikansk præsident efter en meget snæver og meget diskutabel valgsejr. Taberen, vicepræsident Al Gore, fik flest stemmer, men færrest valgmænd, da Højesteret efter fem ugers juridisk tovtrækkeri med dommerstemmerne 5-4 konkluderede, at Florida blev vundet af George Bush. Et amerikansk spionfly kolliderede med et kinesisk kampfly over Det Sydkinesiske Hav og udløste en større diplomatisk krise mellem USA og Kina (1. april). Den tidligere jugoslaviske leder, Milosevic, arresteres, udleveres til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag og anklages for krigsforbrydelser i Kosovo, Bosnien-Herzegovina og Kroatien i perioden 1991-99 (1. april). 11. september: USA hårdt ramt af en række terroraktioner, da arabiske terrorister kaprede fire passagerfly og fløj to af dem ind i World Trade Centers to tårne og det tredje ind i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Det fjerde fly, som måske skulle have ramt Det Hvide Hus, styrtede ned - tilsyneladende efter kamp mellem kaprere og passager. USA´s præsident erklærer efterfølgende "krig mod terrorismen", og det første mål er Taleban-styret i Afghanistan, der bl.a. var hjemsted for al-Qaedas leder, Osama Bin Laden. Efter en massiv bombekampagne og en støtte til de grupper inde i Afghanistan, der bekæmpede Taleban-styret, lykkedes det den amerikansk-ledede koalition at erobre Taleban-styrets sidste bastion i december 2001. En sovjetisk atom-ubåd, Kursk, forliser og sætter endnu engang spørgsmålstegn ved hele det sovjetiske militærapparats forfatning.
2002:	Euroen indføres i 12 EU-lande. Beslutning om udvidelse af EU med 12 nye øst- og centraleuropæiske lande. FN´s Sikkerhedsråd giver Irak et ultimatum. Våbeninspektører indsættes for at kontrollere afvæbningsprocessen. Over 200 ofre for en terrorbombe mod et diskotek på Bali. 127 gidsler og et antal gidseltagere dræbes, da sovjetiske sikkerhedsstyrker stormer et teater i Moskva, hvor tjetjenske gidseltagere har holdt over 700 teatergængere som gidsler.
2003:	Det bliver et år præget af terrorbomber: i Pakistan, Indien, Marokko, Saudi-Arabien, Indonesien, Tyrkiet og desuden med hyppige palæstinensiske selvmordsaktioner ind i Israel og kraftige israelske modaktioner. Hertil kommer et nyt uro-centrum: Irak. USA og Storbritannien invaderer Irak i marts 2003 i spidsen for en koalition af lande (bl.a. Danmark) for at afvæbne/afsætte den irakiske diktator Saddam Hussein. Krigen afsluttes efter 20 dage med erobring af Bagdad, men den efterfølgende periode bliver særdeles ustabil med udbredt lovløshed og stadige angreb på koalitionstropperne og især amerikanerne, men også præget af terroraktioner mod bl.a. FN´s hovedkvarter, Jordans ambassade og shiamuslimske moskeer. I december 2003 tages Saddam Hussein omsider til fange, og dermed fjernes én af hovedtruslerne mod koalitionsstyrkerne. Invasionen af Irak sker uden støtte fra FN´s Sikkerhedsråd og giver i første omgang anledning til dyb splittelse i Europa og i Verdenssamfundet og stigende antiamerikanisme i Europa, Mellemøsten og den muslimske verden på grund af den amerikanske enegang. Endnu i starten af 2004 er det ikke lykkedes at overvinde denne splittelse. For EU blev det året, hvor befolkningerne i 10 lande ved folkeafstemninger stemte ja til medlemskab af EU, men det blev også et år med en række åbenlyse krisetegn: Stor uenighed mellem EU-landene om Irak-krigen, svensk nej til euroen, tysk-fransk overtrædelse af stabilitetspagten og ikke mindst sammenbruddet i december i bestræbelserne på at vedtage en EU-forfatning. Andre markante begivenheder i løbet af året: Rumfærgen Columbia forulykker i februar på vej mod landing, lungesygdommen SARS opskræmmer verden i foråret, Sveriges udenrigsminister, Anna Lindh, myrdes i september, og skuespilleren Arnold Schwarzenegger vælges til guvernør i det kriseramte Californien i oktober. Endelig præges året af temperaturrekorder, store oversvømmelser i Europa og i slutningen af året et jordskælv i Iran med op mod 50.000 omkomne.